Britisk erklæring til OSCE: Ruslands missilangreb på ukrainske civile i påsken afspejler dets holdning til fred

Tak, hr. formand. Storbritannien sætter pris på, at Finland har samlet dette særlige permanente råd. Det er kun 16 dage siden, at I blev tvunget til at indkalde til et ekstraordinært møde i Rådet, efter at et russisk missilangreb i Kryvyi Rih resulterede i 20 menneskers død, herunder ni børn. Denne hændelse markerede det højeste antal børn, der er gået tabt i et enkelt angreb, siden Rusland indledte sin fuldstændige invasion, som rapporteret af FN.

Sidste uge faldt sammen med en vigtig religiøs fejring, der bragte samfund verden over sammen i en ånd af fred og god vilje. Men mens kristne verden over fejrede begyndelsen på den hellige uge, ramte et russisk ballistisk missil hjertet af Sumy. Angrebet dræbte 34 mennesker, heriblandt to børn, og sårede yderligere 117. Nogle af ofrene var på vej til kirke for at deltage i en gudstjeneste palmesøndag.

Langfredag blev Kharkiv ramt af endnu et russisk ballistisk missil med klyngeammunition, hvilket resulterede i et dødsfald og mindst 60 sårede. Samme dag kostede et droneangreb på Sumy endnu en civil person livet og beskadigede et bageri, som var i gang med at tilberede det traditionelle påskebrød "paska".

Hr. formand, vores tanker går til ofrene og deres familier i denne hjerteskærende tid.

Ruslands reaktion på den omfattende fordømmelse fra dette råd og FN efter angrebet på Sumy var at vende tilbage til deres sædvanlige taktik med desinformation og fordrejning for at rationalisere det uforsvarlige. Vi kan forvente lignende manøvrer i dette tilfælde.

Gennem disse afskyelige angreb har Rusland vist, at dets grusomhed ikke kender nogen grænser, og at det ikke er oprigtigt engageret i fred. Præsident Putins såkaldte "påskevåbenhvile" var blot en afledningsmanøvre, som gentagne gange blev brudt af hans egne styrker. Bare en dag senere - 2. påskedag - omkom yderligere fem civile som følge af russiske angreb, hvilket afslørede Kremls åbenlyst kyniske forsøg på at fremstille sig selv som fredsskabere. Lignende aggressionshandlinger er fortsat siden, herunder gårsdagens angreb på Kiev, som angiveligt resulterede i ni civile dødsfald og 70 sårede.

Hvis Rusland virkelig ønskede fred, ville det gå med til en øjeblikkelig, fuldstændig og betingelsesløs våbenhvile, som Ukraine gjorde for over 40 dage siden. Hvis det virkelig var engageret i fred, ville det indstille sine meningsløse angreb på civile. Hvis de mente det alvorligt med fred, ville de overholde de forpligtelser, de har indgået.

Ruslands igangværende aggression mod Ukraine er en skarp påmindelse om, at præsident Putin ikke har opgivet sit mål om at underlægge sig Ukraine. Derfor vil Storbritannien i samarbejde med vores partnere og allierede fortsætte med at give Ukraine den militære støtte, der er nødvendig for at beskytte landets borgere. Desuden er vi parate til at lægge yderligere pres på Rusland for at hindre dets evne til at føre denne aggressionskrig.

Tak, hr. formand.